lørdag den 16. september 2017

Rallystævne Sabro

Lørdag morgen gik turen mod Sabro, hvor Tristan skulle op i rally øvet. Vi skulle køre med Iben og hendes 2 bordere.

Tristan har ved de sidste par stævner virket lidt træt. Han er blevet 10 år, så måske alderen begynder at trykke. Han virkede klar!

Til trods for en bane med en del udfordringer (læs fucking) mange kegler og en mentaludfordring er jeg virkelig glad. 

Der var et par "ude af positioner", men alle øvelser blev lavet. Han gik meget flot med rundt på banen og fik 95 point. 

Det var en meget stor klasse med omkring 40 deltagere. Tristan og jeg formåede at blive nr. 10 og med en super tid.








Nu er der så et par måneders pause med rallykonkurrencer, men træningen fortsætter. Pt har vi fokus på kaninslæb, hvor vi har tilmeldt konkurrence sidst i september via Sheltieklubben. Håber vi får en plads, så vi kan prøve kræfter med denne hundesport også. Og så fik jeg her kl 20 besked på at vi har fået plads. Glæder mig vildt meget. 


onsdag den 30. august 2017

Agility stævne DcH Hjørring



Hjælpertjancen en hel weekend
Det er noget siden jeg sidst har opdateret bloggen.
Jeg var i weekenden til agilitystævne med Karlo. Det lyder så flot, men vi løb naturligvis ikke.

Jeg havde valgt at prøve at overnatte i telt med Karlo og lige se hvad han sagde til det. Han bestod testen. Han var en smule urolig fredag aften, men sikkert fordi han ikke havde sin ven Tristan med. Selv med en hel del regn ja så holdt det gamle telt stadig tørt. 
Karlo i indhegningen


Mens regnen står ned kan man jo lige kigge om der kommer nogle forbi

Lige efter en omgang regn så himlen sådan ud



Godnat og sov godt:)
Jeg havde fået til opgave at være elektronisk tidstager og det var super godt for så kunne jeg hjælpe de lidt nye I, hvordan et stævne løb af stablen. Det var super hyggeligt og jeg fik også lært lidt Norsk. Så det YT:).
I de små pauser fik Karlo hygget med skønne hunde og vi fik trænet lidt med bold. Og ja nu må jeg så også til at købe bolde når vi skal træne. Ikke gå ned på udstyr!




Søndag var så finaledagen hvor de nykårne Jyske Mestre skulle findes. Elsker den stemming når hundeførerne yder max og folk er glade. I forbindelse med at A-finalerne skulle løbes plejer der at være en speaker som lige giver puplikum information omkring hundeførerne og omkring stillingen. Da der blev bygget bane til A-finalerne spurgte jeg om der ikke skulle speakes og det skulle der ikke, eller der var ikke nogle der ville. Så ja jeg tog så den tjans at holde publikum opdateret med de løbende resultater. Det var super spændende især at holde tungen lige i munden når deltagerne var meget tætte på hinandens tid. Nå de nykårne Jyske Mestre blev fejret og min weekend, som hjælper var slut og det var tid at drage hjem. Godt brugt:)





Shellove Beyou First Victor

Shellove Beyou First Victor
Love agility