mandag den 14. november 2011

6. dag og ny personlig rekord :))))

I dag har jeg så nået mit første mål. Det har været at slå min egen personlige rekord, hvis man kan kalde rygestop det. Sidst jeg forsøgte at holde op med at ryge holdt jeg desværre kun 5,5 dag. Så jeg er faktisk rigtig stolt og glad.

Weekenden er gået godt og det er dejligt, når vejret så også er skønt. Jeg vil klart sige at mine nikotinerstatningsprodukter virker for mig denne gang. Det er mere vanecigaretterne, som jeg har min udfordring med. Vanerne er mange: morgensmøgen, smøgen lige når man står ud af bilen (har aldrig røget i bilen), smøgen efter aftensmaden, smøgen når man skal koncentrere sig. Man har rigtig mange smøgvaner også flere end jeg egentlig har tænkt over.

Der går længere tid mellem jeg får trang til at ryge, men må dog erkende at jeg har det svært, når jeg er på arbejde. Lige nu "døjer" jeg med koncentrationen, men jeg ved at det går over. (det fortæller de sagkyndige). Har de bedste kollegaer, som bakker mig op 110 % og det betyder meget for mig.

Hertil aften havde jeg egentlig den værste trang meget længe. Glædede mig over hvor lidt jeg egentlig havde tænkt på cigaretter på arbejdet så det kom lidt bag på mig her til aften. Så ja jeg måtte desværre trykke på PANIK knappen, som den hedder, den direkte linje til STOPLINJEN. Nøj hvor var de dejlige at snakke med. Det er helt naturligt. Jeg fik også set de sidste vidoer, som jeg har fået tilsendt. Det hjalp også lidt.

Det kommer stadig bag på mig, hvor svært det er at holde op med at ryge. Det er blevet et projekt for mig, ikke nok med at det er er rygestop, men samtidig er jeg begyndt at tænke mere på, hvordan det egentlig er jeg lever mit liv. Det er en hel ændring af livsstil og jeg skal til at begynde at finde nogle gode vaner til al den tid, som jeg har brugt på at ryge.

Jeg vil slutte dagen med at være stolt af mig sig og tænke på det gode ved at det fungere.

lørdag den 12. november 2011

4. dag og stadig røgfri

Jeg har valgt at skrive om mit rygestop på bloggen. Fordi jeg gør det er også at give andre rygere muligheden for at læse om selve stoppet samt har jeg det egentlig godt i kroppen med at få det ud. Jeg har læst meget om rygestop andre steder og selv fået meget ud af det.

Det er bestemt ikke lutter lagkage at forsøge at stoppe med at ryge og det ved de fleste. Syntes i dag lørdag har været lidt træls. Har været noget rastløs og utilpas. Har flere gange haft lyst til at køre til købmanden for bare lige at købe 10 cigaretter, men har ikke gjort det :)

Vejret har været formidabelt og det har været med til at få humøret lidt op. Gik en lang tur i mosen med begge hunde og selvfølgelig havde jeg René med.


Noget svære at tage billeder af de drenge


De bare elsker at gå tur ved Tofte Sø
 Da vi kom hjem fra turen fik de begge en ordentlig børstetur i haven. Det var godt nok tiltrængt. Har ikke lige overskud til en gang vask og "strygning", så det må vente.

I morgen står den så på agilitytræning i DcH Støvring fra morgenstunden, så jeg håber ikke der er for megen frost i jorden. Jeg glæder mig til at se, om der er mere luft, så vi kan træne lidt længere tid. Efter min egen træning skal jeg træne nogle dejlige hunde og hundefører. Det giver rigtig meget, når man får lov at give noget fra sig og især når kursisterne er så lydhøre.

torsdag den 10. november 2011

Mit nye liv 09 NOV 11

For godt 3 måneder siden fik jeg et brev fra Sundhedsstyrelsen, hvor jeg i 2007 havde været med i en undersøgelse. De forspurgte om jeg kunne tænke mig at være med i en ny undersøgelse, hvor man skal teste 4 rygestopprogrammer igennem (gab håber da virkelig kun at jeg skal teste en).

Jeg valgte at ligge brevet væk og fandt det så frem igen. Tænkte at jeg måske alligevel skulle prøve, når jeg nu havde lejlighed til at få al den hjælp der var muligt. Samtidig tænkte jeg så sandelig også på mit helbred. Jeg er desværre bærer at min fars sygdom Alfa 1 antitrypsin mangel. Jeg er dog mere disponeret overfor sygdommen, da jeg var ryger. Om den kommer i udbrud vides ikke!

Skal/skal ikke. Er der noget valg eller....

Jeg er altid åben, engang imellem for åben, men denne gang havde jeg valgt at holde det "næsten" for mig selv. 14 dage før mit rygestop d. 09 NOV 11, fortalte jeg René, min chef samt nærmeste omgangskreds om datoen. Der var én som var glad, nemlig min far. Jeg ved at det bliver hårdt, men er motiveret, parat og håber at få så megen opbakning af alle, for dem som har prøvet at stoppe ved det er hårdt. Vi er jo alle forskellige!!!!

Jeg er nu igang med min 2. dag og det er noget hårdere i dag end det var i går, MEN jeg kan og vil.

Shellove Beyou First Victor

Shellove Beyou First Victor
Love agility